”Kan du komme i sengen, så babyen ikke falder ned på gulvet?”

Det bliver råbt fra soveværelset og ud til sofaen. Råbet er dog af kirurgisk præcision, en perfekt balance, det skal høres men ikke vække La Petite, som endelig er faldt i søvn igen. Klokken er fem om morgenen…

De fleste aftener putter jeg La Petite og falder selv i søvn. Når jeg vågner om natten, er der oftest en flok børn, der hvor Faren engang lå.

Faren er flyttet på sofaen. Jeg forestiller mig, at han kommer ind på værelset om aftenen, ser alle de børn, der optager sengen og opgiver sin ret til at sove ved min side.

 Så er man i det mindste beskyttet imod at få et femte barn i den nærmeste fremtid…

Reklamer