Min veninde B. fra Danmark er på ferie hos os med sin kæreste.

Vi har også et dansk vennepar på besøg med deres børn.

Her er det et hit at køre til Alsace og besøge vingårde. Der kan man købe gode vin og opleve de smukke små landsbyer langs vinruten. Ren Disney-agtig idyl.

Lærerigt deprimerende var det dog at høre de to versioner af oplevelsen af Alsace. Med og uden børn.

På den ene side har vi venneparret med børn. Først skulle de til Ørneshowet, et show hvor rovfugle flyver over dit hoved…Børnene skal også opleve noget. Dagen var varm og børnene trætte efter turen. Lige inden de skulle køre tilbage fik forældrene lov til at skynde sig ind hos en tilfældig vinbonde og købe vin uden engang at smage den.

På den anden side har vi min veninde B. og kæresten.

Efter dagen i Alsace kommer B. ind ad døren iført en sexet, orange kjole, flotte sandaler med nylagt neglelak og så en lille bitte smule træt ud. De var jo lige vendt hjem fra Colmar, efter adskillige vingårdsbesøg og (ifølge dem) alt for mange vinsmagninger. Sådan kan det gå.

Jeg, iført min lille sorte amningskjole, som La Petite har gylpet på i løbet af dagen og som viser store tegn af træthed (kjolen altså),  mine Birkenstok og en neglelak, der trænger til at blive genopfrisket.

Børn i alle alder omkring os ved spisebordet løber rundt og spiser pandekager med is.

Vi prøver ”Happy family” stemningen, indtil B. fortæller, at de ikke har spist, fordi de simpelthen ikke kunne overskue at spise en tre retters menu på restaurant igen.

Stilhed omkring bordet.

Som mine dejlige svigerforældre siger: Børn er en gave

Reklamer