Forleden dag stod jeg op og Faren var allerede kørt. På sin cykel. Det er Tour de France. Det er serious business.

Ikke nok med fire børn, skulle dejlige Far have cyklen med i bilen. Det var vigtigt, fordi her er bjerge. Mange bjerge. Rigtig gode bjerge at køre, skulle jeg forstå. En slags rytterparadis.

Hvis du spørger mig er cykling er en møgsport,. Om sommeren får du maks straf som familiemor. Her er nogle af de ting, som medfølger Farens nye lidenskab:

1: Cykelsport tager lang tid at overståes (kontra løb, som var Farens tidligere aktivitet). I al denne tid er du alene om børnene.

2: Cykelsport skal også ses på TV. I al denne tid er du alene om børnene.

3: Når etapen er overstået, skal den analyseres. I al denne tid er du alene om børnene.

4: Din mand bliver mærkeligt usexet solbrændt.

5: Din mand går i grimt, alt for tætsiddende tøj med endnu grimmere sko.

6: Din mand vil fjerne hår på benene af ukendt, ikke evidensbaseret årsag. En mand uden hår på benene, nej tak.

7: Hver gang du vil købe nye sko, får du at vide, at han vil have en ny cykel (ca 100 gange dyrere…).

8: Der siges, at nogle mænd kører en privatøkonomi for at købe cykelting. Krydser fingerne for, at Faren ikke er en af dem.

Faren, som mange andre mænd, prøver nogle gange at få mig til at indse og forstå, hvor spændende Tour de France er. Men uanset, hvor meget jeg prøver, fungerer det ikke. Faren foreslå endda også engang, at jeg skulle prøve landevejscykling. Min respekt for mig selv moden forbyder mig dog helt at overveje et sekund at gå i det grimme tøj…Desuden er jeg mere en af den slags kvinder:

1075724_10151585015655345_238922420_n

 Det generer mig faktisk slet ikke, at Faren cykler. Han passer på sig selv og sin krop. Han ser da ret lækker ud, hvis du spørger mig. Det er bare den tid, han rent faktisk tager for sig selv, som betyder dobbelt straf for mig derhjemme, der generer mig. Siden vi fik børn, har vi konstant dårlig samvittighed. Når den ene laver noget sjovt, ved han, at den anden prøver at overleve aftensmaden med fire trætte unger. Det ødelægger lidt stemningen.

Inden vi fik børn, kunne Faren og jeg leve det liv, vi havde lyst til; altså uden at bede om lov… Nu har vi et liv, der ligner et stort kompromis, vi er blevet cand.mag. i diplomati og forhandling. Vi kan ikke drømme om at gå på toilet uden at spørge, om den anden er ok med det.

Tænk på det galskab, familielivet har ført med sig… 🙂

Reklamer